TK2 Borgerbooking passer perfekt til Tandplejen i Frederikshavn

Da Overtandlæge Kirsten Thyø fra Tandplejen i Frederikshavn første gang hørte om TK2 Borgerbooking, var hun ikke i tvivl om, at hendes klinik skulle have det.

– Vi har besøg af 12.000 familier på et år, og vores nye centralklinik er beliggende helt frigjort af skolevæsenet, så børnene kommer altid her med deres mor eller far. Derfor arbejder vi med direkte fokus på de enkelte familier. Og her er TK2 Borgerbooking perfekt til at fortsætte dialogen med familien, forklarer Kirsten Thyø.

Forældrene booker tider og følger med i journalen online

TK2 Borgerbooking er fuldt integreret i Tandplejens hjemmeside, hvor forældrene kan booke tider online og følge med i barnets patientjournal. De opfordres også til at udfylde helbredskemaet – enten selv eller med hjælp fra Tandplejens personale.

– Vores idégrundlag er, at hver eneste familie skal gå fra klinikken med brugbar viden, og det skal være en god oplevelse at komme her. Så vi rådgiver hele familien og taler om tandbørstning, kost, tandlægeangst osv. med dem. Og så kan de efterfølgende gå ind i webjournalen og læse, hvad vi har skrevet. Somme tider får vi respons på det, der står – hvis de ikke har forstået det, eller noget skal ændres eller tilføjes, fortæller hun og giver et eksempel:

– En moder ringede efter konsultation på orto-afdellingen og ville gerne præcisere, det hun havde sagt. Det er jo helt fint. Dels giver det endnu en kommunikation og dels skaber det interesse og forståelse for hinanden.

TK2 Borgerbooking har været i spil hos Tandplejen i Frederikshavn siden 1. september, og Kirsten Thyø lægger ikke skjul på, at det var hårdt at få det implementeret.

– Hos os er vi 35 medarbejdere, og vi gør tingene på en lidt anden måde. For eksempel er barnet ikke knyttet til en bestemt tandlæge, men til ét af vores målgruppeopdelte klinikafsnit. Derfor tog det hele længere tid, end jeg forventede, og det har krævet et stort oprydningsarbejde i TK2 systemet og op- sætningerne i vores koder og behovlister.

Men nu er det lykkedes, og vi glæder os til at høste frugterne. Lige nu arbejder vi også på at få flere familier til at bruge Webportalen, bl.a. skal vi til at have QR-koder på vores tandlægekort, foldere og hjemmeside, siger Kirsten Thyø.


Anvendt teknologi:

  • checkTK2 Basismodul
  • checkTK2 Borgerbooking

Om TK2 Borgerbooking:

Mange kommuner er i fuld gang med at digitalisere kontakten i mellem borgerne og de kommunale institutioner, og nu kan tandplejens aftalebog og journaler komme på nettet, så borgerne kan se deres børns journaler, booke, flytte eller aflyse tider i tandplejen, se tanddiagram med cariesangreb eller fyldninger, udfylde helbredsskema og modtage direkte beskeder fra tandplejen.

Har du spørgsmål til TK2?

Kontakt os

Dorte Carstens

Business Manager – Solutions

smartphone+45 2524 4957

mailE-mail

Bliv ringet op

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidig {gdpr1}

keyboard_arrow_up