Favrskov Kommunale Tandpleje

I 2010 udskiftede Favrskov kommunale tandpleje klinikkens digitale journalsystem med TK2 fra IT Relation. Ledende tandlæge Anne Richter fortæller om baggrunden for dette skift og om, hvordan hun og de øvrige medarbejdere oplever at arbejde med TK2 i hverdagen.

"Vi er ikke nær så stressede over IT som tidligere." Sådan beskriver tandlæge Anne Richter efter halvandet år med TK2 hverdagen i klinikken i Favrskov kommunale tandpleje. Skiftet til TK2 var nødvendigt, da personalet oplevede store frustrationer over det tidligere IT-system.

"Det gamle journalsystem var meget omstændeligt. Det arbejdede langsomt, vi skulle skrive meget nøjagtigt, og det var svært at finde dét frem, som vi havde skrevet. Og så fik vi dårlig support", fortæller Anne Richter.

Efter en konverteringsperiode blev tandlægerne i Favrskov kommunale tandpleje hurtigt tilfredse med TK2.

Vi er rigtig tilfredse med, at vi tog springet, selvom det var lidt tidskrævende. Men vi havde et godt samarbejde med IT Relation i overgangsfasen. Og nu er vores arbejdsgange blevet meget lettere.

Fleksibel brugerflade

Anne Richter fremhæver bl.a. TK2’s fleksible brugerflade.

"Vi kan skrive lige så frit som i de gamle håndskrevne journaler uden at være låst til bestemte formuleringer. Det nye er meget mere enkelt, og du kan se, hvad du skriver. Og så får vi en rigtig god support", forklarer hun.

Klinikken arbejder foreløbig med sms-modulet og e-mail indkaldelse. Begge dele giver store fordele for både personalet og patienterne.

"Vi oplever, at patienterne er glade for sms-påmindelser, og vi kan se, at vi får færre udeblivelser. Og med e-mail-systemet går det meget hurtigere at sende indkaldelser ud. Alt i alt sparer vi meget tid nu", siger hun.

Lettere indrapportering til kommunen

Anne Richter er også er ansvarlig for at indrapportere nøgletal til kommunen, og dette arbejde er blevet lettere med TK2:

"Søgningerne er rigtig gode. Jeg kan søge på mange forskellige kriterier, og det gør mit arbejde med at levere nøgletal til kommunen meget nemmere", fortæller Anne Richter, som håber på, at der er penge på næste års budget til TK2 Borgerbooking.


Anvendt teknologi:

  • checkTK2 Basismodul

Om TK2:

TK2 er Danmarks førende elektroniske patientjournal, udviklet specielt til den kommunale tandpleje.

Har du spørgsmål til TK2?

Kontakt os

Dorte Carstens

Business Manager – Solutions

smartphone+45 2524 4957

mailE-mail

Bliv ringet op

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidig {gdpr1}

keyboard_arrow_up