TK2 Reception
Let dit daglige arbejde med modtagelse og registrering af patienter
TK2 Reception består af to systemer, der tilsammen letter tandklinikkens daglige arbejdsgange vedørende modtagelse og registrering.
Systemerne sørger for, at de enkelte behandlere løbende får information om, når en ny patient, som har en aftale ifølge TK2 kalenderen, er ankommet i receptionen til den enkelte behandler. Behandleren kan også se, hvis der skulle sidde flere patienter til behandleren i receptionen. Behandleren slipper således for løbende at skulle checke, om der er en patient til vedkommende.
Udover at systemet informerer behandlerne direkte om ankomne patienter, så integrerer systemet også til TK2, således at når en patient har meldt sin ankomst i receptionen, så skifter mødekoden og dermed farven på aftalen også i TK2 kalenderen. Dette muliggør at også en evt. reception kan følge patienternes ankomst gennem TK2 kalenderen.